instathilde ikon  instathilde

Ny side - kig forbi → Brigitta Mathilde 

  • Blog
  • Vidste du? Nr. 8
15februar

Vidste du? Nr. 8

- med Pho.to.lab kan du skabe malerier af dine billeder

dorothea teater kolding

Det tager kun få øjeblikke og du behøver hverken pensel, lærred eller ramme.

dorothea 10

Jeg har i dag været forbi Dorothea Teateret i Kolding. Hyggelige, stemningsfyldte lokaler der oser af gamle historier. Ved indgangen finder jeg en gammel afsyret egetræsdisk, placeret på et gulv støbt af runde sten. Teatret ligger i krydset mellem den gamle indfaldsvej Låsbygade og Zahnsgade. Disse gader er blandt Koldings ældste, med første notits helt tilbage i 1484.

Læs historien om Låsbygades oprindelse her

dorothea teater kolding

Ved siden af disken, står en gammel kakkelovn. Denne har sikkert tidligere været den eneste varmekilde i lokalet. Jeg går op af den røde trappe, for at finde frem til udstillingen af kostumer, der i denne weekend frit kan afprøves af besøgende. Imens 2 x junior afprøver habitter, veste og hatte, slapper jeg af med en kop kaffe. Mindste junior smiler af sine storebrødre. Han har ikke selv tid til at lege klæde ud lege. Han har alt for travlt med at nyde sin fastelavnsbolle.

dorothea teater kolding

Der hænger flere gamle teaterplakater på væggene under de store træbjælker. At tænke sig, at der i disse lokaler tidligere har været købmandsforretning. De nuværende omklædningsrum var engang kontorer og ekspedition og teatersalen fungerede som lagerhal for isenkram og el-artikler. Om 14 dage er der stand-up på Dorothea Teateret. Det havde de nok ikke forestillet sig tilbage i 1929, da de indrettede butikken.

Programoversigt for Dorothea

instagram instathilde tekst

Posted in InstaThilde, Vidste du?, Arkiv 2014

KIG FORBI MIN NYE SIDE: BRIGITTA MATHILDE - OG FIND GRATIS TIPS TIL DIG OM:
SOCIALE MEDIER | ONLINE SYNLIGHED | ONLINE BRANDING | DEL DIT BUDSKAB | BLOGGING

Brigitta Mathilde nyhedsbrev fb

InstaThilde - Mathilde Andersen - 6000 Kolding - Mobil: 20 66 76 75 - Mail: kontakt@instathilde.dk
©InstaThilde -  2014 Alle rettigheder reserveret