instathilde ikon  instathilde

Ny side - kig forbi → Brigitta Mathilde 

  • Blog
  • Hvor blev instaThilde af?
16april

Hvor blev instaThilde af?

Brigitta Mathilde nyhedsbrev logo1

Efter 7 måneder og næsten 100 blogindlæg, står siden pludselig stille. Ikke fordi jeg er stoppet med at blogge, men fordi jeg har været i gang med at bygge en ny side op. Hvorfor mon?

Instagram er altså ikke den eneste sociale platform

Jeg elsker instagram. Virkelig. Jeg tjekker app´en flere gange dagligt og poster billeder ugentligt. Men der er også andre sociale platforme at vælge imellem. Både til deling af tekst og billeder. Alle har de deres eget særpræg, egne fordele og ulemper – egen facon. Pinterest er bestemt også et godt sted at finde inspiration via billeder. Her er det dog ofte udtræk fra sites og ikke direkte fra eget kamera. Twitter byder på faglig viden – det samme gør Google Plus. På LinkedIn finder jeg relevante (og mindre relevante) erhvervsnyheder, til gavn for min arbejdsplads. Facebook lader mig følge med i venners og familiens aktiviteter, samtidig med at jeg finder sparring i forskellige grupper. Alt efter humør og behov, kan jeg flexe imellem de forskellige sociale sites og få min nysgerrighed tilfredsstillet.

There can only be one

Tidligere fornemmede jeg en vis konkurrence imellem de forskellige platforme. Alle ville være størst, bedst og mest besøgt. Sådan ser jeg det ikke længere. Alle har de - hver og én, deres egen tilgang til brugeren.

Alle har de deres fordele – men også ulemper.

Twitter begrænser til 140 tegn i en opdatering, hvilket kan være svært at holde sig under – men til gengæld gør denne begrænsning det noget lettere at surfe de alsidige posts igennem for brugbart materiale.

Instagram begrænser anvendelsen af hashtags til 31 styk (deromkring). Bruger du flere, overskrives de først-indtastede. Nogle gange er 31 bare ikke nok! Andre gange er 15 alt for mange. Uden denne begrænsning ville det være nærmest umuligt at finde brugbare billeder og brugere, i søgeresultatet.

Google Plus er genialt, men også indholdsløst – hvis man ikke kan finde de aktive brugere på platformen – der helst også skal kunne bidrage med interessant indhold.

Facebook overklistres med reklamer og spamlignende indlæg fra sider jeg fejlagtigt har ”syntes godt om” – hvilket medfører at jeg ofte overser familiens spændende opdateringer, da de drukner i mængden. Til gengæld sender Facebook mig gerne en hilsen, når der sker nyt i de grupper jeg er aktive i.

Tilbage til bloggen

Ok, jeg er vild med instagram. Jeg elsker at dele tips og tricks med dig. Såååå, hvorfor søren sker der ikke en sk*d på siden? Som du kunne læse tidligere i dette indlæg, har jeg travlt på et andet domæne. (Og du kan tro jeg hygger mig). Jeg vil stadig gerne dele tips med dig. Men ikke kun om instagram. Jeg vil også gerne fortælle dig om dine muligheder – de andre steder på nettet.

Brigittamathilde Lis 61 brigittamathilde bent 7 brigittamathilde maja 44

På den nye side kan du følge Lis, Bent og Maja.

Hver især har de deres egne udfordringer online. De vil gerne dele projekter, viden og anbefalinger med andre der også interesserer sig for deres fag, gøre opmærksomme på deres evner og viden og derigennem tiltrække mulige nye kunder.

Instathilde bliver til Brigitta Mathilde

På den nye side får du kreativ rådgivning og gratis tips til opbygning af online relationer. Bloggen er inddelt i forskellige kategorier, så du let kan finde rundt i indlæggene. Kig forbi og find inspiration til nye platforme eller anderledes brug af de du allerede bruger i dag. Jeg glæder mig til at få besøg af dig.

Ps. Jeg hedder faktisk Brigitta Mathilde - det er ikke bare et skørt påfund..

Pps. På den nye side udsender jeg løbende en opsamling fra måneden der gik og ekstra tips og tricks.

Skriv dig gerne på.

Brigitta Mathilde aka InstaThilde

Brigitta Mathilde 

 

Posted in InstaThilde, Arkiv 2014

KIG FORBI MIN NYE SIDE: BRIGITTA MATHILDE - OG FIND GRATIS TIPS TIL DIG OM:
SOCIALE MEDIER | ONLINE SYNLIGHED | ONLINE BRANDING | DEL DIT BUDSKAB | BLOGGING

Brigitta Mathilde nyhedsbrev fb

InstaThilde - Mathilde Andersen - 6000 Kolding - Mobil: 20 66 76 75 - Mail: kontakt@instathilde.dk
©InstaThilde -  2014 Alle rettigheder reserveret