instathilde ikon  instathilde

Ny side - kig forbi → Brigitta Mathilde 

  • Blog
  • Dagens mission: Skyd julemanden!
17november

Dagens mission: Skyd julemanden!

Billeder redigeret i Photo Toaster.

julemesse kolding 2013 1

Årligt (oftest 2. weekend i november) afholder KFUMs Idrætsforening, en julemesse i deres haller. 60-70 udstillere spreder julestemning og inspirerer til julegaveindkøb, for de ca. 10.000 besøgende. Det er andet år i træk jeg tager turen derhen med børnene. Adgangen til hallerne går gennem i et stort telt, hvor der sælges julelækkerier, tøj, gaveæsker m.m. Duften af klejner rammer min næse og jeg kommer straks i julestemning.

Dagens mission: skyd julemanden!

Min 6-årige søn har længe gennemskuet, at der ikke blot findes én julemand – men adskillige. I film, reklamer og på diverse messer – ser de ganske forskellige ud. Betegnelsen ”julemand” må derfor givetvis være en stillingsbetegnelse – snarere end benævnelse af en enkeltstående person, ved navn ”julemanden”. Men hvor mange er de? Og hvor forskellige ser de ud? – tænker han…. Vi har derfor i fællesskab besluttet at ”skyde” så mange julemænd som muligt i den kommende julesæson – med Iphone naturligvis.

julemesse kolding 2013 2

Julehygge på standen hos Holst Hypnoseterapi.

Distraheret – af frugter og nødder

I de indendørs udstillingshaller er der fyldt med mennesker og temmelig lummert. Der er halvmørkt, da lyset i loftet er slukket. Standende er opdelt af trærammer og de enkelte udstillere har selv suppleret med hygge-belysning (LED-lys og Halogen spot). Jeg ærgrer mig over at jeg ikke kan huske navnet på den fotoapp, der har indbygget ”nightvision”. Med mine begrænsede evner som iphone-fotograf, bliver det ikke let at tage et knivskarpt billede, under disse forhold. Oveni, er det ganske besværligt for mig at bevare fokus på dagens mission (det med at skyde julemanden), da jeg ved hver eneste bod finder små skåle og fade, med de lækreste julesmagsprøver.

julemesse kolding 2013 3

Midt i strømmen af indtryk og mennesker, mærker jeg pludselig en hånd på min skulder. En kvinde trækker mig sagte til side og stikker mig et postkort i hånden. Hun er guldsmed, der skaber ny kunst af gammelt guld. En virkelig inspirerende proces, der straks leder mine tanker hen på alle de gamle digitale fotografier jeg har gemt på diverse UBS pinde. ”Mon jeg skal tage et par af dem og pifte dem op med et filter?”

julemesse kolding 2013 5

Jeg luskede mobilen frem og knipsede med lynets hast.
(naturligvis fra en skånsom vinkel, hvor skyggerne dækker ”the private parts”)

Den nøgne sandhed

Nisser i alle størrelser ser jeg mange af – men ingen julemænd! Er Santa mon passé? Jeg kan mærke sveden bryde frem på panden. Om det er bekymring for juniors reaktion på manglende julepersonale, eller det varme lokale i kombination med min uldfrakke – er uvist. Jeg beslutter at det nok er bedst, at genoptage jagten i december engang, hvor odd´sene måske er større for succes. Og pludselig sidder han der…. Nøgen!!
Junior og jeg bliver enige om:
- der må være enten vagtskifte eller pause lige nu, siden der er tid til et karbad!
- det er ikke fair at skyde en julemand – der ikke har bukser på!


Junior fortsætter sin søgen efter gratis pebernødder, brunkager og lækkerier.
Kald mig bare ”snigskytte” Jeg lusker mobilen frem og knipser med lynets hast. (naturligvis fra en skånsom vinkel, hvor skyggerne dækker ”the private parts”). Jeg sukker lidt – nu er juleræset i gang. Den dejlige, stressende, kærlige, dyre juletid.

julemesse kolding 2013 6

Alle billeder i dette indlæg er redigeret i Photo Toaster. Den rummer utallige muligheder!

Er du bidt af julen?

Dekorationer, nisser, godter og hjemmebag?
Jeg elsker de skønne udendørs julelys butikkerne opsætter, for at skabe den gode stemning i den mørke årstid. Hvordan lyser DIN by? Tag en tur ud på gader og stræder - find de gode dekorationer og DEL DEM!

Hvordan pyntes der i KBH? Esbjerg? Varde? Skagen? Odense?

Del et link til DIT instagrambillede i kommentarfeltet nedenfor og lad os inspirere hinanden ;-)

instagram instathilde tekst

instathilde facebook

 

Posted in InstaThilde, Arkiv 2013

KIG FORBI MIN NYE SIDE: BRIGITTA MATHILDE - OG FIND GRATIS TIPS TIL DIG OM:
SOCIALE MEDIER | ONLINE SYNLIGHED | ONLINE BRANDING | DEL DIT BUDSKAB | BLOGGING

Brigitta Mathilde nyhedsbrev fb

InstaThilde - Mathilde Andersen - 6000 Kolding - Mobil: 20 66 76 75 - Mail: kontakt@instathilde.dk
©InstaThilde -  2014 Alle rettigheder reserveret